MAKING TIME

I nogle år har jeg beskæftiget mig med ”tid” som begreb – måske ubevidst – i modsætning til ”tidens” dyrkelse af det nutidige som eneste kvalitetsparameter. Måske også pga. mine materialers og teknikkers tusindårige historie.

Jeg har overvejet nogle amerikanske forskningsudgivelser, der påstår, at mennesket muligvis er født med kulturelle og historiske erindringer, og at det forsvundne ikke er ganske forsvundet, men kan optræde glimtvist f.eks. med kunsten, litteraturen og musikken som katalysatorer.

Selv synes jeg at ”erindre” noget, når jeg ser Kongernes Dal, hulemalerier eller koptiske tekstiler o.l. og har derfor ønsket at samstille tidligere tiders symbolsprog med nutidige materialer og formsprog – især i mine store vægtæpper.  Mine titler er også en understregning af denne opfattelse:  ”Sudden Glimpse of Memory”,  ”Østen for solen og vesten for månen”, ”Listen to me”.

På mine legatophold i Berlin har jeg truffet kolleger med lignende holdninger, og det ses meget i deres arbejder. Man bibeholder f.eks. form, rifter og reparationer i antikt arbejdstøj, men skaber alligevel  magtfuld og nutidig kunst, som f.eks. i Uli Fischers store og maskuline ”malerier” og Peter Wengers konceptuelle indigoskitser.

Kissa Tindal, 2014

Se filmen om Kissa Tindal optaget på udstillingen 'Making Time'